Det forlyder at Ang Lee, der for tiden er aktuel med den prisbelønnede “Brokeback Mountain”, planlægger at caste Kate Moss til en rolle i sin kommende biografiske film om sangerinden Dusty Springfield.

I filmen fortælles Dusty Springfields historie fra hun fødes frem til hendes kamp mod brystkræften, der endte med at tage hendes liv i 1999. Charlize Theron indtager i filmen hovedrollen som Springfield. Moss skal spille en af Springfields elskerinder.

”Kate er det perfekte valg som en af Dustys første elskerinder. Hun er smuk, reserveret og indbegrebet af ‘swinging London’,” udtaler en kilde fra projektet, der fortsætter: ”Der bliver formentlig nogle sexscener, men når det er Ang, der står bag kameraet, bliver de meget smagfulde. Kates karakter knuser Dustys hjerte og sætter gang i en domino-effekt af stormfulde forhold, som plager hende resten af livet”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 mr gaijin 18 år siden

Næsten hele "Brokeback"-holdet fortsætter altså i det homoseksuelle. Skal vi nu have endnu en tråd på 400 indlæg om kristendom og homoseksualitet, eller føler folk sig ikke så stødt, når der er tale om kvinder?
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#2 filmz-incubus 18 år siden

#1 Det er klart, at det ikke kommer til skabe så meget røre herinde, eftersom flertallet af brugerne herinde er fyre og af en eller anden grund, så synes vi, at det bare er i orden, når to flotte kvinder laver den vilde abe-dans sammen.

Men en mere seriøs betragtning kunne være, at netop når denne film skal skildre en forhenværende levende person, så er der måske en bredere accept af, at indholdet har homoseksuelle tendenser i modsætning til Brokeback, som er fiction.

Kunne dog forestille mig, at Ang Lee ville kunne komme til at brænde nallerne hos alskens feminister, hvis han laver sexscenerne for explicitte.
"I'm gonna say the same thing any man with two penises says when his tailor asks him if he dresses to the right or left."

#3 18 år siden

Jeg tror Katie-pigen vil forlange sin gage udbetalt i coke.

Skriv ny kommentar: