Siden instruktøren Kathryn Bigelow sidste år vandt en Oscar for “The Hurt Locker”, har hun taget sig god tid med at vælge sit næste projekt, der kommer til at omhandle Osama Bin Laden.

Se også: Kathryn Bigelow takkede nej til at instruere ny “Spider-Man”.

Den første skuespiller, der har fået en rolle i filmen, er australske Jason Clarke, som kan ses overfor Leonardo DiCaprio i “The Great Gatsby” næste år og derudover har en af de bærende roller i “The Wettest County in the World”, der ligeledes udkommer i 2012.

Derudover er en håndfuld skuespillere i forhandlinger om at medvirke – heriblandt Guy Pearce, Idris Elba, Tom Hardy, Jennifer Ehle og Rooney Mara.

Filmen har endnu ingen titel, men bliver skrevet af Mark Boal, der også arbejdede på “The Hurt Locker”. Planen er, at filmen skal portrættere hele den lange jagt på terroristen, der endte med hans død tidligere i år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Therien 13 år siden

Nåh.. Lad os se om den bliver lige så overvuderet som Hurt Locker..
Gravatar

#2 Lehrmann 13 år siden

haha. Noget af det smukkeste i oscar-uddelingens historie må vist være, at denne "overvurderede film" kunne gå hen og slå den korpulente Avatar.
Gravatar

#3 Riqon 13 år siden

Hvis man skal sætte forventningerne baseret på The Hurt Locker... så er jeg sikker på den nok skal blive underholdende, og at den i sig selv bliver interessant alene på grund af materialet, de har at arbejde med, men meget dybde forventer jeg ikke.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#4 Kruse 13 år siden

Jeg synes at "The Hurt Locker" var en fremragende film med nogle af de mest intense spændingssekvenser i nyere tid, så jeg ser bestemt frem til hendes næste projekt.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: