Efter kæmpehittet med den nu 12 år gamle “The Matrix” skuffede Wachowski’erne mange fans med de to efterfølgere, men det vil de tilsyneladende nu forsøge at rette op på.
Ifølge AICN udtaler Keanu Reeves, at han mødtes med de to instruktører i løbet af julen og fik at vide, at de har lavet et udkast til “The Matrix 4” og “The Matrix 5”.
Læs Filmz’ anmeldelse af “The Matrix” på Blu-ray.
De skulle i den forbindelse have mødtes med James Cameron for at diskutere fordelene og ulemperne ved at lave de to film i 3D.
Reeves udtalte også, at han føler, at han har et ansvar over for filmens fans og vil lave en film, der er “The Matrix”-titlen værdig.
Ifølge skuespilleren vil “The Matrix 4” og “The Matrix 5” revolutionere action-genren på samme måde som den første film.
Filmene vil muligvis starte optagelser, når instruktørerne er færdige med projektet “Cloud Atlas”, som de for tiden er i gang med.
Se også: ”Matrix”-skaberne laver sci-fi-film om homoseksuel kærlighed.
#51 Bruce 13 år siden
1. Man skal sidde med briller på og se film.
2. Brillerne lukker lys ude, et sted mellem 3-4/5 af al lys.
3. Mindre lys og farvet glas => Dårligere farver, færre detaljer, ringere kontrast
4. Film cinematografi ændres for at understøtte 3D effekten, hvilket kompromitterer 2D udgaven
Alt dette for at få en simuleret dybde, som kan give publikum fornemmelsen af forlystelsesvirkning, som fjerner fokus fra filmen og henfører den på effekten, hvorfor jeg vil tillade mig at kalde 3D for en effekt for et filmpublikum, som hellere vil forlystes end egentlig se film.
Hilsen
En tåbelig fanboy
#52 cronick 13 år siden
Hvorfor er det langt ude. Matrix er da om noget en oplagt film at benytte 3D-effekter i, og hvem anden skulle man brainstorme med end Cameron?
#53 Riqon 13 år siden
Set i bakspejlet skinner det bare ud af mængden af detaljer (hvor elementet med James Cameron må siges at være fløden på isdesserten), at historien er en and. "Nå ja, de har for resten også lige snakket med selveste Mr. Cameron, og han var helt med på ideen!" :P
#54 cronick 13 år siden
Men du har nok ret. Skulle det være tilfældet, at det bare er en and, som størstedelen nok vil tro, at det er, så ville inddragelsen af Cameron forekomme som værende for godt til at være sandt :-)