Hvem er den stærkeste Marvel-karakter i MCU? Hulk? Måske Iron Man? Eller Thor? Snart må de mange mænd kæmpe om andenpladsen – Captain Marvel bliver nemlig den stærkeste i hele Marvel-universet.
Se også: Officielt: Oscarvinderen Brie Larson er Captain Marvel!
Det er Marvel-chef Kevin Feige, der nu sætter det interne styrkeforhold på plads i MCU:
”Hun er den mest kraftfulde karakter, vi nogensinde har haft med i en film. Hendes kræfter er uden for skalaen, og når hun bliver introduceret, så bliver hun med afstand den stærkeste karakter, vi har haft,” siger Kevin Feige til Vulture.
Dermed fortsætter Marvel sit nye fokus på stærke kvinder. Senest har “Guardians of the Galaxy”-instruktør James Gunn lovet en feministisk “Vol. 2”, imens også Black Widow er blevet lovet en egen film.
“Captain Marvel” får premiere i 2019.
#11 Hive 8 år siden
#12 kblood 8 år siden
Som Hive skriver, så siges Hulk egentlig at have mulighed for uendelig styrke, fordi hans vrede er den eneste begrænsning. Synes nu godt man kan sige at de måske er cirka lige stærke alt efter hvilken dag det er. Der er jo også den jeg tror som hedder Ultimate Superman eller sådan noget, hvor Superman er blevet syg og har fået for meget sol energi, men han er så 100 gange stærkere, hurtigere, mere intelligent og sådan, som en bivirkning.
Hvilket vel egentlig også siger at Superman kan være stærkere end han er.
Hvad angår magi, så er det jo en lidt anden styrke. Dr. Strange og Scarlet Witch har med deres magi kræfter som går noget ud over styrke, de kan rejse imellem tidslinjer og dimensioner, kan ændre på virkeligheden som den er. Der er en liste over de stærkeste væsner i Marvel universet, og selv disse to er jeg ikke engang sikker på om de er med på den liste, fordi... ja. De stærkeste er omkring det niveau hvor at de har samme styrke som en person med infinite gauntlet med alle sine stones.