Til efteråret har Kevin Smith premiere på sin “Clerks II”, der fortsætter ti år senere end den første film, og viser de to ekspedienter, der søgte nye græsgange, og endte som burgervendere på Mooby’s, en McDonald’s-agtig fast-food kæde, som ikke ligefrem kan kaldes et skridt fremad.
Kevin Smith har i forbindelse med filmen lavet et interview med USA Today, hvor han fortæller om hans budskaber og bevæggrunde for at lave filmen.
”Jeg siger intet om fast food [med filmen], men jeg har en masse at sige om at komme forbi den periode af livet, hvor du har været den samme i 10-15 år og pludselig bliver nødt til at ændre dig.”
Da Dante får sig vristet fri af jobbet i Quick-stop, planlægger han at rejse væk med sin forlovede. Men Randal holder ham tilbage, da han skal møde sine egne dæmoner.
”Jeg ønskede at se hvad der ville ske med karaktererne når de mistede det der var centrum for dem. Det åbnede en verden for Dante. Han mødte en, forelskede sig, og blev forlovet, så møder han en anden, restaurantchefen. Han reagerer fint i forhold til omverdenen, mens Randal blot bliver mere indelukket, bange og ond i sulet.”
”Hele filmen handler grundlæggende om de to kan nå et kompormis af en art. Det ender med valget en ven gør for en anden ven,” fortsætter Smith.
Smiths alter ego Silent Bob, og hans “hetero life mate” Jay (Jason Mewes) er igen tilbage, og hænger ud, men bruger ikke længere stoffer, grundet Mewes egen afvænning.
Smith slutter af med at fortælle om humoren i filmen: ”Med hensyn til humoren, tror jeg ikke vi er gået så langt før. Folk som er kritiske overfor os og ignorerer os fordi vi laver beskidt humor, har ret, de er ikke forkert på den. Men samtidig er det ikke det eneste vi laver i filmen.”
#1 Confused101 18 år siden
Men det lyder i mine øjne som endnu et hit, hvor det kun kan gå for langsomt med at få den set.
#2 DarkLight 18 år siden