Hans navn stod centralt på den første plakat. Han var også med i traileren (som du kan se nedenfor). Men så blev Kevin Spacey anklaget for en lang række sex-overgreb. Nu er Kevin Spacey klinisk fjernet fra Ridley Scotts “All the Money in the World”.
Se også: Ridley Scott bruger mange millioner af dollars på at erstatte Kevin Spacey
På den nye plakat står Christopher Plummers navn nu centralt, imens vi stadig venter på en ny, Kevin Spacey-fri trailer.
For som bekendt har Ridley Scott og holdet bag “All the Money in the World” valgt at fjerne Spacey og erstatte ham med Plummer.
Det kommer til at ske over 10 dage med nye optagelser, der estimeret koster over 10 millioner dollars at gennemføre.
Derudover kommer udgifter til nye marketing-materialer som den ny plakat, der er helt fri fra Kevin Spacey, som ellers var vurderet til en reel Oscar-chance i rollen som J. Paul Getty.
“All the Money in the World” får dansk premiere d. 25. januar.
#21 Geekalod 6 år siden