Will Smith får lov til at skinne som Richard Williams — Serena og Venus Williams’ far — i den første trailer til “King Richard”.

Filmen følger den ambitiøse og målrettede Richard Williams, der træner sine talentfulde, tennisspillende døtre, Venus og Serena — spillet af de to skuespillertalenterne Saniyya Sidney og Demi Singleton —, med ét mål for øje: at give verden dens næste to tennissuperstjerner.

Selvom traileren tyder på, at filmen her kan give Will Smith endnu en mulighed for at blive en del af årets Oscar-overvejelser, kan vi også glæde os til præstationer fra “Punisher”-stjerne Jon Bernthal, “The Perks of Being a Wallflower”-skuespiller Dylan McDermott og “Ghost”-skuespiller Tony Goldwyn.

Warner Bros.-filmen instrueres af Reinaldo Marcus Green, der har instrueret tre episoder af Netflix-serien “Top Boy”, og skrives af forfatteren på den kommende “Creed III”, Zach Baylin.

Læs også: “‘Creed III’: Michael B. Jordan får sin instruktørdebut”

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at både Venus og Serena Williams agerer executive producers på filmen og altså har haft et og andet at gøre med produktionen.

“King Richard” får premiere den 18. november.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: