Det har i de sidste mange år været diskuteret, hvor stor en indflydelse og relevans filmfestivaler som Cannes har længere, og selvom der har været stor negativitet omkring emnet, og mange har ment, at Cannes og andre festivaler er på retræte, så går det dog stadig meget godt for festivalen – i hvert fald hvis man skal tro på Jérôme Paillard, som styrer forretningsdelen af Cannes Film Festival.
Paillard kan udtale, at selvom der har været rapporteringer om, at finanskrisen har taget hårdt fat om Cannes, så har de ikke mærket noget, og der har ikke været nogen synderlige nedskæringer fra filmselskaberne. Desuden forventes det, at besøgstallet vil være omtrent det samme som sidste år.
Men selvom Cannes måske ikke har haft de store problemer med besøgstallene, så har der dog været en større nedskæring af pressedækning for festivalen, rapporterer Rex Weiner, som er tidligere journalist for Variety.
Begge af Hollywoods store industriblade, Daily Variety og The Hollywood Reporter, har skåret ned på deres dækning af festivalen, hvor The Hollywood Reporter har skåret antallet af udsendte rapportere ned til fire samt to anmeldere, og Variety bruger ikke længere deres eget hold af rapportere.
Weiner mener selv, at dette er et symptom på, at det, som gjorde Cannes relevant, er ved at være forsvundet, og det, at filmverdenen ikke længere rapporterer i ligeså høj grad fra festivalen, måske kan betyde starten på enden for festivalen.
#1 Coffey Mug 15 år siden
#2 squee 15 år siden
#3 Dragon_Claw 15 år siden
#4 mr gaijin 15 år siden
Cannes har altid betydet mest i de højere kulturelle luftlag, end dem Variety og Hollywood Reporter beskæftiger sig med.
Betydningsfulde filmjournalister som Roger Ebert og Manohla Dargis ser stadig Cannes som årets filmbegivenhed.
Apropos, så var Roger Ebert med ved premieren på "Antichrist". Her er hans kommentarer på bloggen:
http://blogs.suntimes.com/ebert/2009/05/for_even_n...
#5 Skeloboy 15 år siden
Det er fandeme den værste udtalelse overhovedet...så gør dog noget ved det, hvis I tænker sådan nu. Og hvis I tænker sådan, og ikke gør noget ved det, så er det sgu først enden. Nogen gange skal der fornyelse til. Det behøver ikke være meget...men går det den forkerte vej, så finder man en løsning(jaja, det kan man ikke altid bare lige gøre), før man tuder...eller i det mindste forsøger man
#6 filmz-Bruce 15 år siden