Hos IGN TV er det muligt at se klip fra et kommende afsnit af den populære animationsserie “The Simpsons”, der i USA kører på sin 18. sæson. På siden kan man desuden se interviews med nogle af folkene bag.
Afsnittet, som går under titlen “GI (Annoyed Grunt)”, står til at få premiere på amerikansk tv denne weekend. I episoden kommer Homer til at melde sig til hæren og skal derfor i hård træning. Den donutelskende tyksak betragter dog stedet som en sommerlejr, hvilket blot gør hans hårde oberst endnu mere rasende, hvorefter Homer bliver udvalgt som fjenden i hærens krigslege.
Amerikanske fans af den gule familie fra Springfield har desuden ekstra grund til at tænde for fjernsynet, når det kommende afsnit kører over skærmen søndag aften, da den ventede trailer til “The Simpsons Movie” vil få premiere.
#11 rasser 17 år siden
Kun ca. 30 sekunder fra filmen. Traileren starter med en computeranimeret sekvens, og med voice-over om at i en tid med fantastisk flotte film er der een film der toer vaere anerledes. Simpsons i 2D.
Og saa en scene med Homer i en kran med saadan en betonkugle i en snor (kan sgu ikke huske hvad saadan en hedder) og et mislykket forsoeg paa at ramme en lastbil, der ender med at backfire og resulterer i at Homer bliver smadret i takt med begrebet "stuck between a rock and a hard place"
Pretty funny, men ingen indikation overhovedet paa hvad filmen kommer til at handle om, andet end Homers proklamation om "gotta save my family".
Naa, den er sikkert paa youtube naar DK vaagner.
#12 elwood 17 år siden
Hehe Rimelig sej/livlig Jernkugle.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"