Warner Bros. har åbnet den officielle hjemmeside til “Terminator Salvation: The Future Begins”, det første filmkapitel i en ny planlagt “Terminator”-trilogi, der bygger videre på begivenhederne i James Camerons populære saga om kampen mod maskinerne.
På hjemmesiden, der fungerer som produktionsblog for filmens instruktør, McG, er det muligt at se filmens logo samt det første koncept-artwork af det postapokalyptiske Los Angeles, hvori filmen udspiller sig.
McG udtaler bl.a. på siden: ”Det er min fulde hensigt at lave en film, der lever op til de forrige tre i serien. Jeg har tilbragt tid med James Cameron, snakket med Arnold Schwarzenegger, gennemgået historien med Jonah Nolan og rekrutteret Stan Winston.”
”Alt, vi optager, er designet til at være håndgribeligt og ægte. Man kommer til at se en hel række inspirerede designs, man aldrig har set før, og bedst af alt; man kommer endelig til at se noget af den fremtid efter dommedag, der kun blev hentydet til i de tidligere film.”
Den nye film har Christian Bale i hovedrollen som den nu voksne John Connor, der skal påtage sig opgaven at lede den resterende menneskehed i et oprør mod maskinernes overmagt. Sam Worthington spiller den mystiske Marcus, der bliver en vigtig del i Connors kamp. Desuden medvirker bl.a. Anton Yelchin som den unge Kyle Reese og Charlotte Gainsbourg som Kate Connor.
Instruktøren beretter om Yelchin: ”Som I ved, spiller Anton Yelchin rollen som Kyle Reese, og hans forberedelse har været utrolig. Fyren har konstant siddet og set alle tre ‘Terminator’-film, og han vil helt sikkert fange essensen af den figur, som Michael Biehn levendegjorde i Camerons første film.”
“The Future Begins”, der er den første i “Terminator Salvation”-serien, vil få premiere 22. maj, 2009.
#1 Åkepool 16 år siden
Men McG. skal da ha' chancen for at vise den (filmen) frem, før jeg lyncher ham.
#2 filmz-Luxen 16 år siden
#3 Riqon 16 år siden
#4 lasse78 16 år siden
Men high hopes her fra ;)
#5 filmz-xlarti 16 år siden
#6 filmz-LBA 16 år siden
Til gengæld, så synes jeg at det virker lidt urealistisk, at de har sat premieren for denne film allerede i 2009. Det tyder lidt på at det bliver et projekt, som bare skal igennem Hollywoods pengemaskine hurtigst muligt, så man kan skaffe nogle "gryn" i lommen.
#7 Hasselguff 16 år siden
#8 filmz-Kredepops 16 år siden
#9 filmkorn.dk 16 år siden
#10 filmz-Horror Boy 16 år siden
Istedet for at hakke den ned før den kommer ud!
Personligt tro jeg det kan gå hen og blive godt!