Bambi II: Det er nu muligt at se specifikationer og artwork fra den kommende fortsættelse “Bambi II”, der vil indeholde Bambi Trivia Tracks, “Thumper’s Hurry & Scurry” spil, og en “Legacy Continues” featurette.

Godzilla – The Final Wars: Columbia Tristar annoncerer nu en 50-års jubilæumsversion af “Godzilla: The Final Wars”. Filmen vil være i anamorphic widescreen med japansk og engelsk Dolby Digital 5.1 lydspor.

The Island: Michael Bays nyeste film “The Island” finder vej til dvd-markedet 13. december i en enkelt disk udgave, hvor ekstramaterialet udgøres af kommentarspor, et “behind-the-scenes” kig på filmens actionsekvenser og stunts.

Garfield – Collector’s Edition: 6. december udkommer der en Region 1 Collector’s Edition af familiefilmen “Garfield”, der er en filmatisering af Jim Davis’ populære tegneserie. Ekstramaterialet er identisk med den eksisterende Region 2 udgivelse.

Phantasm Box: Anchor Bay annoncerer et “Phantasm” bokssæt der skulle komme 31. oktober. Boxen udgøres af de fire film, samt en bonus dvd med nye interviews, featurettes og special features. Udover den almindelige box, kommer der også en “Phantasm Sphere” udgave hvor selve kassen udgøres af en kugle.

Police Story DVD Collection: Den japanske gren af Universal udgiver 23. december en “Police Story DVD Collection”, med filmene “Police Story”, “Police Story II”, “Police Story III: Supercop” og “New Police Story”, der alle er blevet digitalt remastered i nye anamorphic widescreen transfers, og Dolby Digital 5.1 og DTS lydspor.

24 timer – Sæson 4: Fox Home Entertainments japanske afdeling udgiver 25. november “24 timer – sæson 4” i en udgave der udskiller sig en smule fra de eksisterende, nemlig i 13 keep cases i en stor boks, hvilket får sæsonen til at fylde en del på hylde.

Dvd-udgivelser på gaden i Danmark uge 41
Mandag: ”Af banen!”
Tirsdag: ”Kingdom of Heaven”
Onsdag: ”Coach Carter”, ”The Dead Zone – sæson 1″



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Taxwars 19 år siden

Heh, så 24 fans kan nå at købe den inden den kommer på TV2 - tsk tsk.
Layoutet vælter og er ulæseligt - skal det det?
Gravatar

#2 Tylerdurden 19 år siden

"The Island" finder vej til dvd-markedet 13. december i en enkelt disk udgave". Det får alarm klokker til at ringe for mig.
Hvornår har Michael Bay nøjes med at udgive sine film i enkelt dics? Jeg er 100.000% sikker på at "The Island" udkommer i minimum en 2 disc udgave indenfor de næste 6 mdr.
Jeg er SÅ træt af at filmselskaberne prøver at presse forbrugerne til det yderste ved at pisse på dem med alle disse enkelt udgivelser for der efter at udgive en "Ordenlig" 2+ disc udgave. De burde skamme sig!
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#3 myggen 19 år siden

#2: Taget i betragtning hvor meget The Island floppede i USA, ville jeg ikke være sikker på et double-dip, jeg tror bare ikke man gider ofre mere krudt på en udgivelse, der sikkert ikke kommer til at sælge imponerende.

Pdas., hvis denne udgave sælger rigtig godt, er det da ikke umuligt, at der henad vejen dukker en 2-disk-udgave op.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#4 filmz-bastian 19 år siden

så burde 24 timer sæson 4 da snart være at finde i danmark... glæder mig som et lille barn!
Gravatar

#5 NightHawk 19 år siden

Nu har jeg allerede "24 Timer" : sæson 4, i den engelske boks, som er i en størrelse som den slags plejer. Undrer mig, godt nok en hel del over Japanernes mastodont boks. Hvad fanden, sku være det fede ved at ha en boks der fylder dobbelt så meget, som normalt. Ærlig talt, virker det noget idiotisk.

"Police Story" boksen ku jeg godt finde på at købe. Har dog kun set nr. 3 "Supercop", men det var sgu top underholdning. Går ud fra at resten af serien er på samme niveau?
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."

Skriv ny kommentar: