Kristin Scott Thomas og Anne-Marie Duff er blevet castet i biografifilmen “Nowhere Boy”, der omhandler det afdøde Beatles-medlem John Lennons opvækst. Filmen er baseret på Lennons halvsøster Julia Bairds kontroversielle memoir “Imagine This: Growing Up With My Brother John Lennon”.
Bairds bog opnåede visse kontroverser over dens skildring af Mary “Mimi” Smith, Lennons tante, der opfostrede Lennon, fra han var fire, uden at Lennon var klar over, at hans mor kun boede et par gader væk. De genforenes senere, og det starter ifølge bogen Lennons musikalske drømme.
Filmens manuskript vil blive skrevet af Matt Greenhalgh, der høstede hyldest for sit manuskript til “Control” om en anden britisk rockstjerne, Ian Curtis, forsangeren i Joy Division.
Aaron Johnson, der netop er blevet færdig med optagelserne på Matthew Vaughns tegneseriefilmatisering “Kick Ass”, spiller den unge Lennon.
Optagelserne til “Nowhere Boy” går i gang til marts i Liverpool.
#1 mikkidk 15 år siden
#2 Christian Voldborg 15 år siden
He's madferit!