En mindre del af de danske forbrugere kopierer lovligt film og tv til en harddisk. Det skal alle de danske forbrugere nu betale for. Nyt forslag flytter 44 millioner kroner om året fra forbrugerne til kopierede kunstnere.

Se også: Ny forskning: Pirateri fremmer filmens omsætning

Det er den såkaldte blankmedieordning, som et udvalg under kulturministeren nu foreslår udvidet til at gælde alle enheder med en harddisk.

Således lægger forslaget op til, at der lægges en afgift på 15 kroner på alle enheder med indbygget lagring. Det vil sige smartphones, tablets og computere.

Forslaget bygget på en rapport, der viser, at 17 procent af danskerne har foretaget kopiering inden for det seneste halve år, imens 83 procent altså ikke har.

Alligevel skal alle danske forbrugere – hvis det nye forslag bliver vedtaget – som kompensation til de udøvende kunstnere betale for den private lovlige kopiering af film fra eksempelvis en dvd til en computer.

De 44 millioner er dog alt for lidt, hvis det står til Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen, der i en klumme hos Altinget kræver en milliard kroner.

Brancheforeningen for Forbrugerelektronik kan dog ikke se fornuften i, at alle danske forbrugere skal betale en ekstra afgift, fordi 17 procent lovligt kopiere film og andre medieprodukter. Til Altinget foreslår de således at droppe afgiften, da problemet er minimalt.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Hive 6 år siden

Jamen for pokker da... hvad med at give alle danske mænd en 6 måneders betinget dom for besiddelse af narko fordi 10 % af alle mænd har eksperimenteret med euforiserende stoffer? Lad os gå full-blown Minority Report of tildel en masse straf til folk, der kan formodes måske på et tidspunkt at begå noget kriminelt. Fantastisk idé. Mere af den slags.
Gravatar

#2 Tsunamijhoe 6 år siden

Det her er fuldstændig vanvittigt.. Man gider ikke ændre sin forretningsmodel til at afspejle tiden,nej man får politikerne til at lave særlovgiving for noget som stort set ikke foregår mere,så man kan læne sig tilbage og se pengene rulle ind.
De skulle skamme sig!!!
Dette vil dog ikke gå ud over mig,da jeg nu bare udvider mit køb af afgiftsbelagte varer til udlandet som jeg også i sin tid gjorde med brændbare medier,hukommelseskort,og nu harddiske som jeg er stor forbruger af,da jeg lagrer ALLE mine lovligt indkøbt film på servere..

Hele den her stupide lovgivning er bygget på et af de tåbeligeste argumenter nogensinde.. Producenterne forventer at folk køber samme CD til huset,bilen,båden,campingvogen eller hvor man nu måtte afspille en sådan,og ikke bare lave en sikkerhedskopi til eget brug så man kan gemme originalen,men det er der jo ingen i denne verden der gør,og det er det producenterne mener de har ret til kompensation for,en kompensation for et salg der ALDDRIG ville ske i virkeligheden.

Det er nok vi samlere har købt først VHS,så samme film igen på Laserdisc,så endnu engang på DVD,og gudhælpemig om ikke vi køber samme titler endnu engang på Bluray,og så er der de fjolser som jo også hopper på UHD vognen selvom 98% af alle UHD udgivelser er 2k opskaleringer
Gravatar

#3 Justin 6 år siden

Hvis vi siger at man laver en backup at sin DVD, må prisen på en DVD stige fra 150 til 298,67
På den måde rammer afgiften kun dem der faktisk har købt filmen

Folk der ikke har købt filmen kan alligevel ikke lave lovlig kopi, og skal derfor ikke betale afgiften
Hvis det vurderes at folk laver mere end en kopi må prisen jo [indsæt tal på kopierer der laves] dobles i stedet en fordobling
Gravatar

#4 Gasivodo 6 år siden

Nå-da, Jamen så skal jeg da tilbage til de gamle dage på de 7 have! Argh! Maytee? Manatee?

..er lidt fedt at kassettebånd er ved at blive Hipster! Så skal der SGU' optages ANALOGT folkens :-DD
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#5 Geekalot 6 år siden

Så det vel bare med at få habset nogle harddiske inden det træder i kraft. Men som mange andre siger, hvorfor skal 90% uskyldige straffes for 10% der har gjort det? Lidt lige som Licens... 100% SKAL betale, for 25% ser lortet.
Gravatar

#6 Mejse 6 år siden

virker lidt fjollet men altså okay 15 kr virker irrelevant når man alligevel langer hundredevis eller tusindvis af kroner over disken, men det kan selvfølgelig hurtigt gå over gevind hvis først en ting bliver gennemført.
Gravatar

#7 Justin 6 år siden

#5
eller hører du glemmer de 18 radiokanaler

Skriv ny kommentar: