Filmbranchen har de sidste mange år bekæmpet pirateri, som var det den sorte død – enden på deres levebrød. Men ny forskning peger på, at pirateri faktisk kan gavne filmindustrien.
Se også: Netpirat slår fast: Jeg betaler skam gerne, hvis filmen er god.
For små eller mindre film er et snyltende sofa-publikum nemlig et godt publikum. Det påstår to tyske forskere fra Munich School of Management og fra den danske Copenhagen Business School.
Når net-piraterne anbefaler en film til deres venner eller deler deres filmoplevelse via Twitter og Facebook, spreder de kendskabet til filmen som en form for gratis reklame, der derved når ud til et publikum, som f.eks. gerne betaler for at tage i biografen. Og fordi en stor gruppe af dem der forbryder sig på ophavsretten i forvejen ikke vurderes til at være et potentielt betalende publikum, bliver pirateriet en promoverende gestus til filmen og bidrager faktisk til økonomisk gevinst.
Men resultaterne i forskningen er ikke entydige, og pirateriet på større blockbusterfilm viser sig omvendt at have en negativ effekt på filmøkonomien. Du kan læse den korte rapport fra undersøgelsen, der tager afsæt i lukningen af den populære tjeneste til fil-deling Megaupload, her.
#1 kennedy 12 år siden
#2 Slettet Bruger [787687658] 12 år siden
Givet, det blev brugt en del deling af ulovligt software, musik og film, men det blev jo også brugt i stor stil til særdeles lovlige formål.
#3 KatjaBrandt 12 år siden
#4 KickAssFairy 12 år siden
En højt budgetteret film som f.eks. The Avengers ($220 mio.) har på verdensplan indtjent $1.5 mia og tjente sig selv ind i løbet af de første par uger. Lige nu har den tjent op mod 700% i overskud, og de mener STADIG at pirateri skader salget....
#5 MMB 12 år siden
Lol...
#6 Riqon 12 år siden
#7 sneakers 12 år siden
#8 frahm-2 12 år siden
Nu skal man også passe på med at sige at ulovlig fildeling absolut er godt, fordi folk alligevel tjener penge. Det har i nogle tilfælde vist sig at være en fordel. Eksempelvis en serie som South Park kan stadig tjene styrtende med penge på diverse merchandise licenser. Det er efterhånden også der pengene skal komme fra, da serien jo lidt har udspillet sig selv og derfor er det naturligvis en god ide rent forretningsmæssigt at lægge den ud gratis, men spørgsmålet er hvor lang tid det havde taget at tjene sin investering ind, hvis man havde lagt den ud gratis til at starte med?
Måske kunne det være gjort relativt hurtigt, hvis man havde indrettet forretningsmodellen efter det og det er netop det der er pointen. Ulovlig fildeling fratager skaberne den fordel at de selv kan bestemme forretningsmodellen. De bliver tvunget til en bestemt forretningsmodel og det er ikke sikkert at det er den rigtige for lige præcis den serie. De meget populære serier skal nok sælge box-sets mv. og er det tegneserier er der også et stort merchandise marked, men serier uden merchandise muligheder og uden en større fanbase er seriøst på røven ved udbredelse af pirateri.
...og det er bare seriemarkedet, så har vi ikke engang talt om film.