“Avengers: Infinity War” har som den kun fjerde film i historien solgt biograf-billetter for over to milliarder dollars.
48 dage har “Infinity War” brugt på at blive en del af den eksklusive klub af film, der har omsat for mere end to milliarder dollars, skriver Forbes.
Det er én dag langsommere end “Avatar”, men til gengæld seks dage hurtigere end “The Force Awakens”.
Og det var meget hurtigere end “Titanic”, der brugte flere år på at krydse den magiske grænse på to milliarder dollars.
Der er stadig små 68 millioner dollars op til “The Force Awakens” på Box Office-listens globale tredjeplads, hvilket bestemt ikke bliver umuligt at nå for historiens største superheltefilm.
Selv om “Avengers 3” allerede er større end “The Force Awakens”, hvis man fraregner USA, så gælder dette dog ikke Danmark – her i landet vil vi nemlig hellere se “Star Wars”.