Lars von Trier havde her til aften indkaldt til pressemøde i Trollhättan i Sverige i forbindelse med sin kommende film “Melancholia”, men de 60 pressefolk fra forskellige dele af Europa blev noget gale i skralden, da det viste sig, at Trier havde meget lidt at sige. Det skriver Politiken.dk.
På pressemødet, der sluttede efter kun 20 minutter i stedet for de planlagte 45, deltog også “Melancholia”-skuespillerne Kiefer Sutherland, Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg.
På spørgsmålet om, hvordan “Melancholia” vil komme til at se ud visuelt, svarede Trier: ”Som lort”.
Han uddybede: ”Måske ikke helt så meget lort som den forrige. Men dog som lort.”
Om handlingen var det eneste, instruktøren ville afsløre: ”Der er et bryllup… så er der en planet, der hvivler mod jorden” og ”To søstre, der fjerner sig fra hinanden”.
Udover Sutherland, Dunst og Gainsbourg er Stellan Skarsgård, Alexander Skarsgård, John Hurt, Udo Kier og Charlotte Rampling med i filmen, som for tiden er i gang med optagelser.
Klik her for at læse flere nyheder om “Melancholia”.
#61 SevenOfNine 14 år siden
Ja Lars, du fornyer dig aldrig. Sådan har alt du har lavet jo set ud
#62 filmz-Utyske 14 år siden
Men du er vel i stand til at se at Trier har en vis status som filmskaber og det vel ikke er helt uden at grund at han kan hive masser af stjerner til sine film.
Der er også folk der mener at Dreyer var en talentløs nisse, men både han og Trier er jo eksponent for dansk film og jeg er da ikke i tvivl om at andre filmskabere kan være glade for at Trier formår at gøre opmærksom på dansk film i udlandet.
Om ikke andet, kan de fleste vel blive enige om at Trier er glimrende til PR - denne tråd strækker sig allerede over to sider, blot fordi manden har udtalt at hans film kommer til at ligne lort.
#63 filmz-Claudius 14 år siden
Det lægger jeg nu ikke så meget i. Der er også folk, der elsker Michael Bay, selv om jeg synes hans film er lort (men måske ligner det mindre...).
Det er så nok det, der irriterer mig mest omkring Trier. Ikke Trier selv, men hvordan han behandles som profet af den danske presse. Bevares, det er selvfølgeligt legalt at synes om hans film - jeg er selv moderat tilhænger af flertallet af hans film - men det er slående, hvor forskelligt han opfattes og behandles af den danske presse i forhold til den internationale.
Den slags fører tit til kommentarer om, at de bare ikke forstår Trier i udlandet, men jeg synes det er ret arrogant at mene, at kun vi i Danmark forstår ham.
Det giver langt mere mening, at den danske filmpresse behandler Trier som en konge, fordi de ved de ikke fremmer dansk films sag ved at være kritiske og dermed heller ikke hjælper deres eget fag. Jeg har lurende fornemmelse af, at Trier altid får fantastiske anmeldelser i Danmark af den årsag. Hvornår har Trier sidst fået gedigne huk for en film herhjemme?
Nogle gange er de gode anmeldelser så også helt fortjent. Jeg indrømmer gerne, at jeg har syntes om de fleste af Triers film de sidste ti år. Men jeg har tit opfattelsen af, at mange stjerner til Trier er garanteret allerede før anmelderne har set hans seneste værk. Men det er selvfølgelig ikke Triers fejl.
Ved ikke om han er glimrende til PR... Han trækker jo det samme show af hver gang og får altid lov til det. Øjensynligt fordi den danske presse altid lader ham få lov, mens den internationale presse enten ikke har gennemskuet hans cirkus endnu eller bare elsker at hade ham.
#64 filmz-Utyske 14 år siden
Så du mener ikke at der er forskel på den status Trier har i forhold til den status Bay har, siden du trækker Bay ind i diskussionen?
"Direktøren for det hele", der i øvrigt har en ganske fornuftig anmelder-score i USA eksempelvis.
Virker det? Ja, det lader til det - altså kan han jo ikke være helt dum, eftersom han kan få pressens opmærksomhed ved at opføre sig som han gør.
#65 BN 14 år siden
Det er ikke Triers status der kan betvivles - men hans evne til at lave film. Min pointe overfor amadoR, er at den enkelte filmfan følger sin personlige smag og mening - og altså ikke kan dikteres en bestemt smag eller mening, under henvisning til argumentet: "Jamen, manden har da vundet priser og/eller der er masser af andre mennesker der kan lide hans film".
Jo, det er såmænd godt nok. Jeg har nydt at se skuespillere som Jesper Christensen, Ulrich Thomsen m.fl. i amerikanske film, så at der er kommet fokus på danske filmtalenter skal jeg bestemt ikke beklage mig over. Men jeg synes, at Danmark kan være mere stolt af en film som 'Festen' og de derfra kendte talenter end af Trier.
#66 Lord Beef Jerky 14 år siden
#67 BN 14 år siden
Nej, det siger jeg ikke (det sidste altså).
Jeg siger derimod, at JEG PERSONLIGT synes, at Danmark KAN (ikke "skal") være mere stolte af 'Festen' end af Von Trier. ... Med andre ord: Hvis du spørger MIG, hvad godt der er kommet fra Danmark, vil jeg sige 'Festen'.
Yes, Sir. Og det er lige netop den rent PERSONLIGE mening, der er min pointe i #60 og #65, samt nærværende indlæg. ;-)
#68 Lord Beef Jerky 14 år siden
Men så er vi enige. Jeg synes dog bestemt, at Danmark skal være langt mere stolt af Breaking The Waves, Idioterne, Dancer In The Dark, Dogville og Antichrist der alle i mine øjne er langt mere originale, unikke og interessante end Festen... og det faktum at Von Trier har sat Danmark på verdenskortet igen med De Gyldne Palmer... det er sgu flot.
#69 BN 14 år siden
Og jeg som troede, jeg var den eneste der indimellem opfatter andres ord anderledes end de er ment. ;-)
Jeg vil ikke forsøge at ændre på din positive opfattelse af disse film. Men hvis jeg her skal udtrykke min EGEN mening om dem, så synes jeg, det er tåbelige film med tåbelige plots og lavet (og ofte også spillet) på en måde og med en tone, som simpelthen bare irriterer mig.
Hvad 'Antichrist' angår, har jeg ikke set den, men fornemmer, at selve skuespillet og alt det tekniske er ret godt, mens plottet er noget af det mest uinteressante jeg overhovedet kan forestille mig. ... Vi frasorterer allesammen bestemte film (som følge af tidsnød, interesser og prioritering), og i mit tilfælde undlader jeg at se film, der hverken på papiret eller i trailers og omtale virker interessante i mine øjne. Til denne kategori hører Von Triers film ... indtil videre ihvertfald.
#70 filmz-Claudius 14 år siden
Ja, de er helt ens. Ganske som "Sin City" og "Fantastic Four" er helt ens - det er jo begge tegneserier... :)
Undskyld jeg sagde, Trier var dum. Det var meget forkert sagt af mig.