Selv om begge laver DC-film med Batman og Jokeren, så er Chris McKay, der instruerer den kommende “The LEGO Batman Movie”, ikke bange for at sende en stikpille til Jared Letos intensive forberedelser til rollen som Jokeren i “Suicide Squad”.
Se også: Jared Leto er utilfreds med “Suicide Squad: Føler sig snydt af Warner Bros.
Således florerer der historier om, at Jared Leto har sendt rotter til sine medspillere i optakten til indspilningerne på “Suicide Squad” for at komme mere ind i karakteren.
Og den slags dedikation må McKay altså sande, at hans Joker, der får stemme af Zach Galifianakis, altså ikke helt har. Alligevel er instruktøren tryg ved sin Joker-skuespiller:
”Jeg ville ønske, at jeg havde historier om, at Zach havde sendt os døde rotter, men han er alligevel en utrolig Joker,” siger McKay til Empire.
Jared Leto forberedte sig derudover til Joker-rollen ved at tale med virkelighedens psykopater. Men de mange forberedelser resulterede altså som bekendt i ganske få scener, da DC Films valgte at klippe Jokeren i “Suicide Squad” ned til en ganske lille rolle.
“LEGO Batman” får premiere d. 9. februar.
#1 Therewillbeblod 8 år siden
Gjorde han? Sikke noget pjat (ja jeg er gammel)