Komponisten til den længe ventede fortsættelse af Ridley Scotts “Blade Runner” er endelig fundet. Der er tale om Jóhann Jóhannsson, der tidligere har arbejdet sammen med instruktør Denis Villeneuve, da han stod bag det intense score til “Sicario”.
Se også: Warner Bros. giver sur Jared Leto rolle i “Blade Runner 2″
Det er Empire, der skriver, at den Oscar-nominerede komponist nu fortsætter sit samarbejde med Villeneuve. Og det er ikke den eneste fra “Sicario”, som Denis Villeneuve tager med videre til “Blade Runner 2”. Også filmfotograf Roger Deakins får som bekendt lov til at prøve kræfter med den nye sci-fi film.
Vi ved stadig ikke meget om filmens plot. Det kommer til at finde sted årtier efter originalen fra 1982. Harrison Ford er sat til at vende tilbage som Rick Deckard, og han får selskab af nye ansigter som Ryan Gosling, Robin Wright, Dave Bautista og Jared Leto.
“Blade Runner 2” får premiere i 2017.
#1 Driver 8 år siden
Og så får den kære Deakins forhåbentlig sin første Oscar ved at stå bag kameraet på Blade Runner 2!
#2 silegnaV 8 år siden
#3 Danilochan 8 år siden