Leonardo DiCaprio er i fuld gang med optagelserne til hævnfilmen “The Revenant”, men nu har skuespilleren landet sin næste store rolle. Han skal nemlig spille med i skizofreni-dramaet “The Crowded Room”.
Se også: DiCaprio indstiller sigtekornet på hævn i første billede fra “The Revenant”
“The Crowded Room” er baseret på virkelig hændelser og fortæller historien om den kriminelle Billy Milligan, der led af en personlighedsspaltning hvor han havde hele 24 forskellige personligheder. Milligan blev den første i det amerikanske retssystem, som succesfuldt brugte sin diagnose som forsvar i retten efter at være anklaget for røveri og voldtægt.
Blandt hans mange personlighedsspaltninger var der blandt andet en lesbisk kvinde ved navn Adalana, en jugoslavisk kommunist og en snobbet englænder ved navn Arthur.
I Hollywood har man længe ville filmatisere historien, og det har længe været en drømmerolle for Leonardo DiCaprio, som nu officelt er ombord.
Manuskriptet skrives af Jason Smilovic (“Lucky Number Slevin”) og Todd Katzberg (“Kidnapped”). Ingen instruktør er endnu tilknyttet projektet, men blandt andet James Cameron (“Avatar”) har tidligere vist stor interesse.
#1 David Munch 9 år siden
#2 Yes.Science! 9 år siden
#3 Pistolprinsen 9 år siden
Den mand kan spille skuespil, der er en politiker værdig!
#4 Driver 9 år siden