Så er der nyt om den længe annoncerede liveaction-filmatisering af japanske Katsuhiro Otomos berømte cyberpunk-manga “Akira”.

Warner Bros., der står for den nye filmfortolkning over det omfattende værk, har annonceret, at de vil lave hele to spillefilm, hvoraf den første vil være klar til udgivelse i løbet af sommeren 2009.

Leonardo DiCaprio skal sammen med Jennifer Davisson være producere på filmen gennem deres Appian Way.

Otomo skal fungere som executive producer på de to filmproduktioner, der skal instrueres af irske Ruairi Robinson efter et manuskript af Gary Whitta (“Book of Eli”).

Katsuhiro Otomo stod selv for instruktionen på filmudgaven fra 1988, det nu klassiske og hyldede postapokalyptiske anime-epos om en ung motorcykelbande, der bliver involveret i et hemmeligt militæreksperiment kaldet Akira-projektet i et postapokalyptisk Tokyo.

Hver af de nye film vil blive baseret på 10 af bindene i Otomos i alt 20 bind lange serie. Historien vil i den amerikanske filmudgave udspille sig i New Manhattan, en storby, der blev genbygget med japansk støtte efter at være blevet destrueret 31 år tidligere.

Samtidig bliver det rapporteret, at Leonardo DiCaprio foruden at producere også skal påtage sig en af hovedrollerne, og at Joseph Gordon-Levitt (“Brick”, “The Lookout”) skal spille rollen som den temperamentsfulde Tetsuo, et underkuet medlem af motorcykelbanden, der efter hemmelige millitærforsøg får destruktive psyko-kinetiske kræfter.

Det omdiskuterede liveaction-remake af “Akira” har været i støbeskeen hos Warner Bros. siden 2002, hvor filmselskabet dengang havde tilknyttet Stephen Norrington (“Blade”) som instruktør.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#1 Spanner 16 år siden

Det må da være Kaneda og Tetsuo, der er blevet castet der.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#2 Hitman Zeus 16 år siden

Nogen der kan forklarer mig hvorfor de har flyttet handlingen fra Neo Tokyo til "New Manhattan"?

http://www.animenewsnetwork.com/news/2008-02-20/wa...
"You've got to ask yourself one question: 'Do I feel lucky?' Well, do ya, punk?"
Gravatar

#3 Spanner 16 år siden

Fordi ting, der foregår udenfor USA ikke interesserer amerikanere
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#4 filmz-bnm 16 år siden

#1 Tror DiCaprio kunne spille en led Kaneda. Jeg glæder mig enormt men er lidt forvirret over hvordan de vil dele værket op uden det ødelægger flowet.

#2 Ville det ikke være underligt med et amerikansk cast i Japan? Uanset, kan man sige at Neo Tokyo i mangaen/animen er stærkt amerikaniseret så om det er en japansk metropol der er genopbygget med stor vestlig indflydelse eller omvendt kan vel et eller andet sted være hips om haps.

#3 Du ville måske hellere foretrække en lille esoterisk sag af en japansk lavbudget version af en film på et sprog du ikke forstår men alligevel mener er mere "udtryksfuldt" om et stort anlagt cyberpunk værk hvis slutning kommer kommer til at stille store krav til CG'en hvis ikke seerne skal holdes for nar og som ikke vil kunne klares af en fyr i et godzilla kostume?

;)
#Anime-DK - Besøg os på irc.enterthegame.com
Gravatar

#5 filmz-sverri 16 år siden

Film udgaven fra 1988, er det ikke en tegnefilm? For købte den i EB Games for et havlt års tid siden.
The One And Only
Gravatar

#6 danschier.dk 16 år siden

#4 De kan dele den op fordi der omkring bind 10-11 er en pause eller overgang i historien. Så det giver faktisk god mening at lave to film.

#2 Hvis det er amerikanske skuespiller, så lad den foregå i amerika. Det ødelægger ikke ideen i historien. Den forgår alligevel i en post-war periode, hvor forfatteren selv sætter reglerne.
Gravatar

#7 filmz-Mr.D 16 år siden

nej, Leonardo DiCaprio..
også gik man ellers her med et smalt håb om, at det ville blive en nogenlunde acceptabel film.
Gravatar

#8 filmz-MachineGod 16 år siden

#7

Øhm, hvad er der lige galt med ham? Han er da en fantastisk skuespiller.

Skønt at de ikke prøver at putte det hele i en film, venter spændt på flere nyheder.
_____MachineGod______
__Stopping the pain__
Gravatar

#9 filmz-Mr.D 16 år siden

#8

tja det skyldes nok at jeg har haft et personligt vendetta mod den mand siden titanic og han har, efter min mening, ikke lavet noget som har været værd at se på.

men det er jo blot min holdning til ham, jeg skal da ikke fornægte at der er andre, der kan se noget positivt ved ham.
Gravatar

#10 filmz-MachineGod 16 år siden

#9
Lige en hurtig liste over film som jeg synes er værd at kigge på med manden:

What's Eating Gilbert Grape
The Basketball Diaries
Romeo + Juliet
Gangs of New York
The Departed
Blood Diamond

Men det er jo som du selv skriver helt individuelt (og heldigvis for det, ellers ville det jo blive alt for kedeligt :) )
_____MachineGod______
__Stopping the pain__

Skriv ny kommentar: