20th Century Fox har udsendt en ny trailer til actionfilmen “Abraham Lincoln: Vampire Hunter”, der blander historie og fiktion, når USA’s 16. præsident sætter jagten ind på en gruppe blodtørstige vampyrer.
“Abraham Lincoln: Vampire Hunter” følger den amerikanske præsident, hvis mor bliver dræbt af en overnaturlig skabning, hvorefter den handlekraftige Lincoln sætter sig for at dræbe vampyrerne og deres hjælpere – som naturligvis er onde slaveejere.
Benjamin Walker har hovedrollen som Lincoln, mens også Dominic Cooper, Anthony Mackie, Mary Elizabeth Winstead og Alan Tudyk medvirker i filmen, der er instrueret af Timur Bekmambetov (“Wanted”) og produceret af Tim Burton.
Jagten sættes ind, når “Abraham Lincoln: Vampire Hunter” rammer danske biografer 12. juli.
#1 henrique406 12 år siden
#2 BadDonkey 12 år siden
#3 Riqon 12 år siden