Abraham Lincoln: Vampire Hunter
Udgivet 2. aug 2012 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
I 2008 lavede den russiske instruktør Timur Bekmambetov filmen “Wanted”, som var en forrygende tour de force i pistolskud og lynhurtige lejemordere. Den film havde en intensitet og en unik charme, der gjorde den til en af årets mest seværdige film. Det samme kan bestemt ikke siges om Bekmambetovs seneste opus, som omhandler selveste Abraham Lincoln, der åbenbart var lidt af en barsk, vampyrjagende satan, før han blev præsident.
Det er nemt at sige, at en film som “Abraham Lincoln: Vampire Hunter” delvist gør grin med Abraham Lincolns renommé, men det ville være forkert. Det er i langt højere grad en film, der gør et spændende liv til en fjollet affære, som den rigtige Lincoln næppe ville have sat pris på. Lincolns liv var nemlig spændende, og hans politik anses stadig som en vigtig grundsten i USA’s politik. Det er tydeligt at se hvorfor i de kortvarige glimt, filmen viser af Lincolns mere faktiske bedrifter. Det er desværre også i disse glimt, at man får et indblik i, hvilken film “Abraham Lincoln: Vampire Hunter” kunne have været, hvis den havde koncentreret sig om at levere en bare lidt mere troværdig fortælling.
Det er redigeringen i “Abraham Lincoln: Vampire Hunter”, der redder filmen fra at blive en total katastrofe, for den er – som altid i Timur Bekmambetovs film – fuldstændig overlegen. Klipningen er minutiøst gennemført og gennemtænkt, og stjernefotografen Caleb Deschanel (ja, det er Zooeys far) rammer endnu en gang plet med sin dystre belysning, der selv i dagslyset virker skummel. Hvilket vækker et helt nyt spørgsmål til live: Er der ikke noget med, at vampyrer ikke kan tåle dagslys? Ikke her.
Man skulle tro, at “Abraham Lincoln: Vampire Hunter” i det mindste ville kunne grine af sig selv, men i stedet bliver vi præsenteret for en film, der tager sin egen søgte historie alt for alvorligt, hvilket ikke bare gør “Abraham Lincoln: Vampire Hunter” til en noget bedragerisk affære, men også en særdeles langtrukken og sløv filmoplevelse. Redigeringen er i top, bevares, men historien og udførelsen mangler den fantasi og charme, der burde karakterisere et projekt, der er så langt ude. Så hvis man er i humør til nogle få, velkoreograferede kampe med blodtørstige vampyrer eller en hurtig rundtur i, hvordan flotte, dunkle billeder kan iscenesættes, så er “Abraham Lincoln: Vampire Hunter” et kig værd. Men hvis det er substans, kvalitet, god historiefortælling, humor og mindeværdige karakterer, man er ude efter, bør man holde sig langt, langt væk.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet