“Indiana Jones 5” udsættes igen – helt op til et år.
Lucasfilm har allerede udsat den én gang fra 2019 til 2020.
Men “Indiana Jones 5” bliver heller ikke premiereklar til dén planlagte dato, 10. juli i 2020.
“Indiana Jones 5” skulle være gået i optagelse til april, men den plan er nu udskudt måneder – helt op til et år, skriver Variety.
Udsættelsen kan skyldes manuskript-problemer.
Det var oprindeligt David Koepp – manden bag “Indiana Jones og krystalkraniets kongerige” – der også skulle skrive “Indiana Jones 5”.
Han er netop blevet erstattet med Jonathan Kasdan, der senest har skrevet “Solo: A Star Wars Story”.