M. Night Shyamalan-fans kan fryde sig! Instruktøren har nemlig en ny thriller på vej i 2024.

“The Sixth Sense”-instruktøren holder sig travlt beskæftiget i øjeblikket. Han har gyseren “Knock at the Cabin” på vej i biograferne den 2. februar næste år, og nu ved vi allerede, hvornår vi kan forvente at se hans næste film.

Du kan se traileren til “Knock at the Cabin” lige her.

Den 5. april 2024 er ifølge Deadline den officielle amerikanske premieredato på det endnu titelløse projekt, der markerer Shyamalans sjette film hos Universal. Både instruktørens seneste tre film, “Split”, “Glass” og “Old”, samt “Knock at the Cabin” har fået danske premieredatoer inden for en uge af den amerikanske, så det er bestemt sandsynligt, at vi kommer til at se filmen herhjemme omkring samme tid som på den anden side af Atlanten.

Filmen er en thriller, men dens handling er – ligesom dens titel – stadigvæk ukendt, ligesom vi heller ikke ved, hvilke andre navne, der er tilkoblet projektet.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: