Vin Diesel og Dwayne ‘The Rock’ Johnson skal ikke have det for let i den kommende “Fast & Furious 8”. Instruktør F. Gary Gray ønsker sig en hardcore kvindelig skurk. Og det skal være ingen ringere end Charlize Theron.

Se også: Award-sæson: Rotten Tomatoes kårer “Mad Max” til årets bedste

Det er Deadline, der erfarer, at Gary Gray har udset sig Theron i rollen, hvilket måske kan virke lidt urealistisk. Og dog. Theron har netop haft stor succes i action-baskeren “Mad Max: Fury Road”, hvor hun også kørte stærkt i bil.

Desuden så har Gary Gray og Theron tidligere arbejdet sammen på action-filmen “The Italian Job”, hvilket muligvis kan medvirke til at overtale stjerneskuespilleren til at medvirke i endnu en gang bilaction i høj fart. Det må tiden vise.

“Fast & Furious 8” får premiere d. 14 april i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Siasson 8 år siden

Havde ikke planer om at se 8'eren, da jeg synes 7'eren var alt for overdreven og latterlig, men hvis Charlize Theron bliver tilføjet er jeg dælme klar.

Og en kvinde have en ordentlig rolle i FF-filmene, ville da helt sikkert også være interessant.
Gravatar

#2 vclarke 8 år siden

Alene navnet Charlize Theron kan vist godt selv bære en overskrift. Hun behøver ikke refereres til som "Mad Max-heltinde".

Skriv ny kommentar: