Den kommende Madonna-biopic er ikke længere under udvikling hos Universal Pictures.
Poplegenden Madonna tager i år på en verdensturné, hvor hun kommer til at spille hits fra hendes mere end 40 år lange karriere i spotlightet. Det er med garanti en nyhed, som vil glæde fans af hendes musik verden over, men turnéen kommer ikke uden sine ofre.
Valget betyder nemlig ifølge Variety, at planerne om filmen, der skulle have dækket stjernens eget liv, er blevet lagt på hylden. Madonna havde nemlig selv påtaget sig rollerne som både instruktør og medforfatter.
Nyheden om den droppede Madonna-film må være til stor ærgrelse for Julia Garner, der sidste år ellers havde snuppet den eftertragtede rolle foran næsen på stjerner som Florence Pugh og Alexia Demie. Efter sigende har skuespillerne i opløbet til castingen måttet danse og synge sig igennem 11 timer lange koreografilektioner og sangtimer med Madonna selv.
Læs også: “Første billede fra Amy Winehouse-filmen ‘Back to Black’ viser filmens hovedperson”
Der er dog stadigvæk håb for en film om superstjernen derude et sted. For selvom Madonna selv i øjeblikket er optaget af sin kommende turné, er hun stadigvæk opsat på at lave en film om sit liv på et tidspunkt, fortæller Varietys kilder.