Thomas Vinterbergs “Druk” er udtaget til aflyst festival i Cannes – første trailer er ude nu.
For første gang siden Cannes-prisvinderen “Jagten” arbejder Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen nu igen sammen.
Det sker i “Druk”, som i går blev udtaget til årets filmfestival i Cannes, der dog er aflyst på grund af coronakrisen – derfor er udtagelsen udelukkende af navn, ikke gavn.
Nu afslører Nordisk Film så den første trailer til “Druk”, der har en rolleliste med navne som Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe.
“Druk” handler om fire gymnasielærere og venner, som beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien foreskriver, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige.
Læs også ‘Dansk rabatklub åbner med Mads Mikkelsens “Druk” – favorit til aflyst Cannes‘.
“Druk” får premiere den 24. september.
#1 Kau 4 år siden
#2 KasperBS 4 år siden
Ja, Mads plejer da at lave bedre film end det der.
#3 SublimeKen 4 år siden
#4 Malik 4 år siden
#5 Ryder666 4 år siden
Men, mon den var tiltænkt til Mads Mikkelsen, oveni kølvandet af Carlsberg-reklamerne, eller har den været under længere tids udvikling??
Bevares, er ikke så begejstret for Magnus Milang, da selvhenter var en skuffelse. Har dog kæmpe respekt for Mads Mikkelsen, da han, (var den eneste ud af ialt 3 skuespillere fra blinkende lygter) der tog sig tid, til mig, om at give autograf, og svare på spørgsmål, under snigpremieren på blinkende lygter for godt 20 år siden. Hvor Søren Pilmark og Ulrich Thomsen også sad i salen, sammen med os andre biografgængere.
#6 Ryder666 4 år siden
Der skulle stå: "efter snigpremieren på Blinkende Lygter, og ikke under".