Producenten bag de to “Mamma Mia”-film har planer om endnu en ABBA-musical.
I 2008 kom den første filmatisering af ABBA-musicalen “Mamma Mia!“, hvor stjerner som Pierce Brosnan og Meryl Streep sang sig igennem den svenske popgruppes bagkatalog.
I 2018 kom fortsættelsen “Mamma Mia! Here We Go Again!”, og nu er den tredje film i rækken under opsejling.
“Jeg tror, der kommer en tredje film en dag, for det var meningen, der skulle være en trilogi,” fortæller producent Judy Craymer til The Daily Mail.
“Jeg ved, at Universal gerne vil have, at jeg laver den,” fortsætter hun.
Craymer fortæller videre, at hun planlægger at anvende fire nye ABBA-sange, som bandet har skrevet i forbindelse med en forestående virtuel koncert.