En 32-årig mand, Clive O’Connor, blev skudt to gange i maven, da der opstod tumult i forbindelse med premieren på filmen “Notorious”, der omhandler den afdøde rapper Notorious B.I.G.

Filmen blev vist i biografen Four Seasons Station i Greensboro, North Carolina, og de utålmodige fans måtte vente i kulden for at få fat på billetter til filmen, der hurtigt blev udsolgt. O’Conner kom op at skændes med en ukendt person i køen og blev derefter skudt ned. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet og opereret.

Rapperen og skuespilleren Jamal Woolard, som spiller Notorious B.I.G. i filmen, befandt sig i biografen, da skyderiet fandt sted, men var ikke i nærheden, da skuddene faldt. Politiet mener endvidere ikke, at han har nogen forbindelse til episoden.

Four Seasons Station-biografen har nu valgt at tage filmen af plakaten.

Skyderiet var dog ikke det eneste voldelige optrin, der fandt sted i forbindelse med filmens premiere. Næsten samtidig med at skyderiet fandt sted i North Carolina, blev fire mænd stukket ned i en natklub i New York, hvor der blev holdt en after-party efter premieren på “Notorious”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 lassep 15 år siden

Ynkeligt.
Gravatar

#2 filmz-Bruce 15 år siden

Gid der kom en trend, hvor knivstikkere skar deres egne håndled over, på langs.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#3 Bohemian 15 år siden

lol...hvor er det ynkeligt
Free in serenity.

Skriv ny kommentar: