“Spider-Man 3” er dårlig nok kommet gennem sin premiereweekend, men rygterne har længe svirret om den allerede annoncerede “Spider-Man 4”, og hvem af de faste skuespillere, som stadig er friske på legen i Sonys populære franchise om den netsvingende helt.
Seneste rygte har ville vide, at filmselskabet har skuespillerinden Mandy Moore i kikkerten til at overtage rollen som den rødhårede Mary Jane, hvis Kirsten Dunst skulle vælge at takke nej til den fjerde film. Dunsts kontrakt på medvirken i “Spider-Man”-serien udløb med 3’eren, hvorfor der skal indgås nye og sandsynligvis dyrere kontrakter for at få hende med igen.
Moores mulige kandidatstilling til rollen skal dog stadig tages med et gran salt, da det endnu er for tidligt at sige, om skuespillerne overhovedet vil blive erstattet.
Tidligere har Jake Gyllenhaal og Joseph Gordon-Levitt været på tale til at overtage titelrollen i tilfælde af, at Tobey Maguire vælger at lægge kostumet på hylden i den næste ombæring af superheltens filmeventyr.
#11 davenport 17 år siden
#12 filmz-Spider-Mulle 17 år siden
#13 NightHawk 17 år siden
Mandy Moores evner er jo at betragte som røven af 4. divison. Hvad blir det næste så...at Peter Parker skal spilles af Justin Timberlake eller Freddy Prince Jr...Vorherre bevares! :(
#14 filmz-gofferoffer 17 år siden