Forhistorien til Jack Bauer er på vej til at blive fortalt i en prequel-serie til “24 timer”.

De originale skabere af “24 timer”, Joel Surnow og Bob Cochran, er tilbage for at skrive en prequel-serie, fortæller kilder til The Hollywood Reporter.

Den nye serie vil handle om, hvordan Jack Bauer blev den terrorist-bekæmpende Jack Bauer, vi kender i “24 timer”.

Samtidig tænkes denne prequel også som en længerevarende serie og ikke de afrundede enkelt-sæsoner, som Fox sidst lavede med “24: Live Another Day” og “24: Legacy” , hvor sidstnævnte var et reboot – læs mere om den her.

Casting af de forskellige roller er endnu ikke begyndt, hvorfor det endnu ikke vides, hvem der skal spille den unge Jack Bauer – oprindeligt spillet af Kiefer Sutherland, ligesom han også gjorde det i “24: Live Another Day”.

Det vides endnu ikke, hvornår serien får premiere.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Bjur 6 år siden

Nej, stop nu. 24 timer uden Kiefer giver bare ikke mening, så hellere lade være.

Skriv ny kommentar: