Just Jared kan nu fremvise et stort billedgalleri til Warner Bros.’ kommende katastrofefilm “Poseidon”, der er instrueret af Wolfgang Petersen (“Troja”, “The Perfect Storm”).
“Poseidon” er et remake af katastrofefilmen “S.O.S. – Poseidon kalder” fra 1972, der fortæller historien om de overlevende på det nødstedte skib S.S. Poseidon, som må forsøge at finde vej gennem skroget på det kæntrede skib, så de kan komme op til overfladen.
På rollelisten finder man navne som Kurt Russell, Richard Dreyfuss, Emmy Rossum og Mike Vogel. Romanen, som filmen bygger over, er skrevet af Paul Gallico. Filmen får amerikansk premiere til maj.