Michael Moore er et navn, der kan bringe sindene i kog og dele folk i to lejre med sine dokumentarfilm.

Nu er Moore selv igen blevet genstand for en dokumentarfilm – “Manufacturing Dissent”, der har fået taglinen: ”Michael Moore kan ikke lide dokumentarfilm. Det er derfor, han ikke laver dem.”

Filmen blev vist i sidste uge ved “South By Southwest” filmfestivalen. Moore har tidligere været genstand for en kritisk dokumentar – “Michael Moore Hates America”.

Bag “Manufacturing Dissent” står ægteparret Rick Caine og Debbie Melnyk, og i filmen kommer de frem til konklusionen, at Michael Moore er parat til i høj grad at bøje sandheden i sine dokumentarfilm for at fremavle pointer.

I filmen kommer det eksempelvis frem, at da Michael Moore i sin debutfilm sagde, at chefen for General Motors, Roger Smith, ikke ville interviewes til filmen, var det en lodret løgn. Moore havde filmet to interviews med Roger Smith, men disse var på mystisk vis forsvundet i klipningen.

”Det er en chokerende oplevelse, fordi Moores påstand var grundlaget for hele filmen,” udtaler Debbie Melnyk.

Ægteparret var tidligere store beundrere af Michael Moore. De lavede oprindeligt “Manufacturing Dissent” som en dokumentar, der skulle følge Moores kampagne for “Fahrenheit 9/11”, men de løb ind i samme modstand fra Moores side, som den han altid selv udstiller hos andre.

Filmen viser hvordan parret konstant afvises og smides på porten af Moores stab, når de forsøger at få hans kommentar omkring hans etik mht. dokumentarer.

Michael Moore selv har efter filmens premiere valgt at forholde sig tavs.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#1 filmz-Bruce 17 år siden

Gode dokumentarfilm hænger ikke på træerne, desværre! Kvalitets dokumentarfilm, hvorvidt de forsøger at skildre politiske eller historiske emner, social- eller miljøspørgsmål etc, afhænger af tilgangen til emnet, hvorvidt man tager den tunge vej, med kritisk, objektiv journalistik og kildematerialet er tilstrækkeligt bredt.

Men der er penge i de kritiske dokumentarfilm, som tager et emne under behandling og viser det i et underholdende lys. Mange, som Moore, har allerede inden researchen er påbegyndt, skrevet konklusionen på det man ønsker at belyse og man manipulerer herefter materialet, så seer'en trygt guides henimod fanfarerne!

Moore er langt fra den eneste. Måske den første, men mange er fulgt og følger stadig i hans spor. Og majoriteten af publikum hopper gladeligt på de mange konklusioner, fremfor at stille spørgsmål til de metoder, som ligger til grund for dokumentaren.

Der findes stadig guld på dokumentarområdet og i toppen af kransekagen, er det stadig BBC, som er kongen!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 dolphinfriendly 17 år siden

Interessant dokumentar jeg gerne vil se, er absolut ikke den store Moore fan. Winterbottom og Morris er efter min mening top of the pops.


Gravatar

#3 filmz-Sjovhat 17 år siden

jeg kan nu meget godt lide Moors film, specielt Bowling for Columbine, og jeg tror at alle folk der laver samfundskritiske dokumentarer manipulere lidt for at få deres budskab frem, det er selfølgelig hvis han laver en samfundskritisk dokumentar der er baseret på en løgn, men spørgsmålet er om det ikke er okay at manipulere lidt så længe det viser os i den rigtige retning, hvilket jeg synes det var i "Bowling"
Gravatar

#4 filmz-Bruce 17 år siden

#3 I "Bowling..." er han langt mere "spiselig". Han fremsætter selv hypoteser fra start af, mht. antallet af våben i USA og kriminaliteten. Flere gange undervejs må han ændre disse og gå i en anden retning. Det kan selvfølgelig også være spil for galleriet, men umiddelbart er der længder mellem niveauet i "Bowling..." og entertain-tary filmen "9/11".
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 jessup 17 år siden

Det ville være lidt at et scoop hvis han kunne/har mødes med Roger Smith men ellers står der intet der ændrer mit syn på Moores film.
This is just until June
Gravatar

#6 filmz-DevonHartigan 17 år siden

Dokumentarer er stort set altid som udgangspunkt HØJST subjektive, og folk der ikke fatter dette burde...tja...skydes. Der er selvfølgelig nogle der er mere objektive end andre, men de plejer at have et klart subjektivt motiv, før de begynder at filme.
Det er ligesom den dokumentar, der modbeviser månelandingerne. Den virker ekstremt overbevisende, indtil at man ser mod-dokumentaren, der forklarer samtlige argumenter imod månelandingerne. Herefter indser man, hvor godtroende man egentlig kan være...
Gravatar

#7 hurin 17 år siden

Moore er et svin, den behandling han udsatte Heston for i "Bowling..." er utilgivelig.
Zardoz has spoken
Gravatar

#8 MTK 17 år siden

Heston har fortjent meget værre.
Gravatar

#9 filmz-Bruce 17 år siden

#6 Enig, et stykke af vejen. Men prøv og se en dokumentar som BBCs "The Nazis and the final solution". Læg mærke til hvorledes man interviewer både overlevende, jøder, politiske fanger og SS soldater og hvorledes historien og de faktuelle data lægges frem. Med mindre man selvfølgelig tvivler på holocaust, så er dette et eksempel på førsteklasses dokumentar.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#10 Æsop9000 17 år siden

Nu når vi snakker om Charlton Heston. Heston bliver fremstillet som et nazistisk uhyre i "Bowling". Og det er jo ikke hele sanheden. Heston er blevet meget højreorienteret de sidste par år, men det var jo ikke altid sådan. Manden var borgerrettighedsforekæmper engang, hvor han kæmpede for de sortes rettigheder og gik i marcher sammen med Martin Luther King

fra Heston biografi http://imdb.com/name/nm0000032/bio
Originally a Democrat who campaigned for Presidential candidates Adlai Stevenson and John F. Kennedy, he gradually switched to becoming a conservative Republican during the 1960s.
[...]
Volunteered his time and effort to the Civil Rights movement in the 1960s, and even marched alongside the Rev. Dr. Martin Luther King Jr. on a number of occasions, including the 1963 March on Washington. In the original (uncut) version of King: A Filmed Record... Montgomery to Memphis (1970), he appears as a narrator.

Charlton Heston er ikke en engel, men synes dog ikke han fortjener den ensidige kritik han får i Bowling for Columbine. Prøv at se den sidste scene i filmen, uden at se det forudgående.
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der

Skriv ny kommentar: