Der er særdeles god stemning mellem Mark Hamill og “The Mandalorian”-instruktør Peyton Reed på Twitter.
SPOILER-ADVARSEL! LÆS IKKE VIDERE, HVIS DU ENDNU IKKE HAR SET SÆSONFINALEN PÅ “THE MANDALORIAN”!
“Antman”-instruktør Peyton Reed stod også bag kameraet på sidste afsnit af “The Mandalorian”, sæson to.
Læs også: “The Mandalorian”-mirakel: Mark Hamill jubler særligt over én ting
Det afsnit gav comeback til Mark Hamill i rollen som Luke Skywalker. Det var en stor oplevelse for både instruktør og skuespiller.
Det fortæller de to i hvert fald hinanden på Twitter.
Her har Reed delt et billede af Luke Skywalker, som prydede væggen på sit barndomsværelse:
“Det var en ære og en drøm, der blev til virkelighed at arbejde sammen med dig på ‘The Mandalorian’. Tak,” lyder det bl.a. fra Reed.
Det er det tweet, der har fået Mark Hamill til at svare:
“Jeg er så taknemmelig for at have fået den uventede mulighed for at vende tilbage til min karakter, dengang han stadig var et symbol på håb og optimisme,” lyder det fra Hamill.
Den fine tak har altså også en bismag af den utilfredshed med Luke Skywalkers udvikling i den seneste filmtrilogi, som Hamill tidligere har udtrykt.
Dear @MrPeytonReed,
I am so grateful to have been given the unexpected opportunity to revisit my character when he was still a symbol of hope & optimism.
Your assured direction & kindness was a crucial element in the experience & means more to me than I can say.#ThankYOU🙏 https://t.co/yNngOQdJRS
— Mark Hamill (@HamillHimself) January 16, 2021