De er Disney-kolleger. Men de arbejder normalt i hver sin afdeling. Mark Hamill hos Lucasfilm, James Gunn hos Marvel Studios. Nu forenes de måske i “Guardians of the Galaxy Vol. 3″.

Se også: ”GOTG”-instruktør: Tredje film begynder ny fase for Marvel Cosmic Universe

Det begyndte med den almindelige Twitter-bruger Ian Fee, som skrev direkte til “Guardians of the Galaxy”-instruktør James Gunn, om han ikke kunne finde en rolle til Mark Hamill i “Vol. 3”.

Gunn svarede, at Hamill da vist boede lige i nærheden, så han bare kunne komme forbi til en kaffe.

Den opfordring tog Mark Hamill bogstaveligt, der svarede, at han da gerne kommer forbi til kaffe for at diskutere en “GOTG Vol3.”-rolle:

”Skriv direkte til mig efter min kontakt-information, hvis du er seriøs,” svarede Hamill på Twitter.

James Gunn har tidligere vist en svaghed for retro-filmstjerner. Således medvirkede både David Hasselhoff, Kurt Russell og Sylvester Stallone i “Guardians of the Galaxy Vol. 2”. Så måske Mark Hamill i “Vol. 3”?

“Guardians of the Galaxy Vol. 3” får premiere i 2020.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 KEiZ 6 år siden

Store nyheder :)
What are your names, Neil and Bob, or is that like what you do?
Gravatar

#2 Silver666 6 år siden

Godt for Mark han får mere arbejde synd hans Legendariske figur Luke Skywalker blev ødelagt i The Last Jedi.

Skriv ny kommentar: