Gangsterfilmen “The Irishman” får premiere på Netflix d. 27. november – kommer allerede d. 1. november i udvalgte biografer.
Netflix giver biograferne mere eksklusivitet. “The Irishman” får således biografpremiere næsten fire uger før streaming-premieren på Netflix.
Det er i kontrast til sidste år, hvor “Roma” kun fik biografpremiere én uge før premieren på Netflix.
“Roma” blev af mange anset som den bedste film i 2018, men tabte Bedste film-kategorien ved Oscar til “Green Book”.
Det blev af branchefolk udlagt som et resultat af pres fra biografindustrien, som ikke ønskede at give Oscar for Bedste film til en film, der bryder med biografernes eksklusivitet.
Med “The Irishman” imødekommer Netflix nu biograferne ved at tilbyde næsten en måneds biografvindue, som dog stadig er mindre end de normale tre måneder, hvilket vil betyde, at langt fra alle biografer ønsker at vise den.
Tidligere på året kom det netop frem, at Netflix var indstillet på at bøje sig for biograferne med henblik på at vinde en Oscar med “The Irishman” – læs om det her.
Det er Martin Scorsese, der instruerer “The Irishman”, som har rollelisten fyldt med stjernenavne som Robert De Niro, Al Pacino, Joe Pesci, Harvey Keitel, Ray Romano, Bobby Cannavale og Anna Paquin.
Det er endnu usikkert, om “The Irishman” får dansk biografpremiere.
Would you like to be a part of this history?
The Irishman, in theaters beginning November 1st and on Netflix November 27th. pic.twitter.com/896Y3rMay1
— The Irishman (@TheIrishmanFilm) August 27, 2019
#1 Johnny42 5 år siden
Så denne film har en langt større chance for at vinde end Roma nogensinde havde haft. Hvilket nok også er grunden til at de udvider biografvinduet.
#2 Ryder666 5 år siden