Marvel Cinematic Universe: Kevin Feige afslører, at “Doctor Strange 2” bliver til virkelighed.

Det er kun “Spider-Man: Far From Home” og “Guardians of the Galaxy 3”, der er annonceret til Marvels phase 4 – efter “Avengers 4”.

Nu bekræfter Marvel-chef Kevin Feige imidlertid, at også en sequel til “Doctor Strange” er på vej.

Det er ikke så meget en officiel annoncering af “Doctor Strange 2”, som det er en lovning på, at den kommer engang i fremtiden:

”‘[Doctor] Strange’, du ved, når vi laver endnu en om Strange, hvilket vi gør, så bliver det flere år efter den første ‘Strange’,” siger Kevin Feige til CinemaBlend.

Det, der er særligt interessant ved den melding, er, at det giver et nyt hint om handlingen i “Avengers 4” – og naturligvis skal du klikke væk nu, hvis du ikke vil vide noget om slutningen på “Infinity War”.

For som bekendt så er Doctor Strange én af de mange MCU-helte, der forsvinder, da Thanos dødeligt knipser med sin gauntlet.

Og med sin melding bekræfter Kevin Feige, at “Doctor Strange 2” ikke bliver en prequel, men foregår mange år efter “Doctor Strange” – og altså efter “Infinity War”.

Derfor må Doctor Strange nødvendigvis genopstå – måske allerede i “Avengers 4”?

Det benægter “Infinity War”-instruktørerne endnu – læs mere om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: