MCU-chef Kevin Feige lover, at den første transseksuelle karakter er på vej til Marvel Cinematic Universe.
Han har allerede lovet, at Phase 4 i MCU bliver med et stort fokus på mangfoldighed. Nu er der mere på vej.
Ved et arrangement på New York Film Academy blev Kevin Feige spurgt, om der var planer om trans-karakterer i MCU. Svaret var ikke til at tage fejl af:
”Ja, helt klart ja. Meget snart. I en film, som vi optager lige nu,” sagde Kevin Feige ifølge CNN.
Feige ville ikke uddybe, hvilken film der er tale om, men det giver sig selv.
Chloé Zhaos “The Eternals” er således den eneste MCU-film, der er i aktiv produktion lige nu.
Således bliver den endnu ukendte trans-karakter en del af en i forvejen særdeles mangfoldig Marvel-film.
Tidligere er det annonceret, at “The Eternals” byder på både en døv og en åbent homoseksuel superhelt. Det vides endnu ikke, om trans-karakteren også bliver en central heltefigur eller blot en mindre birolle.
Sidste år blev Zach Barack castet som den første transperson i en MCU-film. Der var tale om “Spider-Man: Far From Home” – læs om det her.
Zach Baracks rolle var dog ganske lille og ikke en tydelig transkarakter.
Læs også ‘Marvel-rygte: Homoseksuel MCU-karakter måske afsløret‘.
“The Eternals” får premiere d. 5. november.
#21 Mejse 4 år siden
god dag :)