Christian Bale har indledt forhandlinger med Marvel Studios om en rolle i “Thor 4”.
Han spillede DC-helten Batman tre gange i Christopher Nolans “Dark Knight”-trilogi. Nu gør Christian Bale klar til et comeback til superheltegenren.
Det vil i så fald ske for konkurrenterne hos Marvel Studios, der forhandler med Christian Bale, erfarer Collider.
Christian Bale er således i spil til Taika Waititis “Thor: Love and Thunder” med Chris Hemsworth, Tessa Thompson og Natalie Portman.
MCU-rollen tiltænkt Christian Bale er endnu ukendt, men Marvel Studios har igennem de senere år i stigende grad satset på store Hollywood-navne i rollen som skurke.
Alene i 2019 spillede Jude Law, Josh Brolin og Jake Gyllenhaal alle MCU-skurke – det samme kan meget vel blive tilfældet for Christian Bale.
Læs også ‘Christian Bale er færdig med superhelte: Ser aldrig den slags film‘.
“Thor: Love and Thunder” får premiere d. 5. november i 2021.
#1 The one is back 4 år siden
#2 FelixtheAvenger 4 år siden
#3 SublimeKen 4 år siden
#4 FelixtheAvenger 4 år siden