“WandaVision” bliver renset for virus-referencer – og så er der godt nyt til “The Falcon and the Winter Soldier”.
Tilbage i februar kom det frem, at “The Falcon and the Winter Soldier” har et centralt plot om en global og smittefarlig virus, hvilket ikke alligevel var så heldigt på grund af virkelighedens coronavirus.
Derfor har Marvel valgt at omskrive dele af manuskriptet til MCU-serien “The Falcon and the Winter Soldier”. Nu kommer det frem, at virus-plottet også bliver refereret i “WandaVision”, men pandemi-delen bliver også fjernet fra årets anden MCU-serie, erfarer Murphys Multiverse.
“WandaVision” er allerede færdig med optagelserne, men pandemi-plottet kan angiveligt fjernes i post-produktionen.
Derimod har “The Falcon and the Winter Soldier” endnu tre-fire uger tilbage af optagelserne, der blev afbrudt, da Tjekkiet lukkede ned som konsekvens af coronakrisen. Nu er der dog positive nyheder på den front.
Således åbner Tjekkiet nu igen for filmproduktioner med nogle restriktioner. Det gør det muligt for Marvel i en overskuelig fremtid at kunne genoptage produktionen på “The Falcon and the Winter Soldier”, som dog næppe bliver færdig til planlagt premiere i august.
Læs også ‘Ny favorit til “Captain Marvel 2” – kan få chancen med “Avengers 5”‘.
“WandaVision” er aktuelt premieresat til december på Disney Plus.
#1 BlackJesus 4 år siden
Så hvis verden blev sukkersødt og uden krig, ville Disney gå konkurs.
#2 Justin 4 år siden
Og samtlige firmaerer der leverer nyheder ville også gå konkurs
#3 BlackJesus 4 år siden
#4 Durante 4 år siden
Tja, de eksperimenterede med det engang i USA med kun positive nyheder på en nyhedskanal.... Den lukkede de hurtigt igen, for ingen gad at se på det uden saftige skandaler og lidt krig hist og her ;)