Flere af Marvels kommende Disney+-serier fik annonceret deres logoer i forbindelse med Disney Plus Day, mens Agatha Harkness-serien fik sin officielle titel.

Marvel har ikke kun haft fornøjelsen af at annoncere tre nye animationsserier til den populære streamingservice. Superhelteproducenten har også kunnet give os det første blik på logoer til flere af de kommende Marvel-serier.

Både “Ironheart” — serien der følger Riri Williams, et ungt geni i en ny Iron Man-dragt —, Nick Fury-serien “Secret Invasion” og serien om Bruce Banners grønne kusine “She-Hulk” har fået opdateret deres logoer.

Derudover har vi fået det første blik på logoet til den kommende “Hawkeye”-spinoff, “Echo”, der følger den døve superhelt af samme navn som serien.

Læs også: “Ny ‘Hawkeye’-trailer lover julehygge, humor og action”

Sidst men ikke mindst har vi fået både logo og titel på den kommende “WandaVision”-spinoff, der følger Kathryn Hahns lillaklædte heks, Agatha Harkness. Serien har hedder “Agatha: House of Harkness”.

Logoerne kan du se herunder.

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: