Deadpool-karakteren skal være en del af Marvel Cinematic Universe – nu overvejes mulighederne.
Disney har købt Fox og dermed også Deadpool, der er kendt for blod, bandeord og derfor r-rating.
Planen er dog alligevel for Marvel Studios at introducere Ryan Reynolds’ antihelt som en del af det mere børnevenlige MCU. Men hvordan?
Marvel overvejer angiveligt tre forskellige veje for Deadpools ankomst til MCU, der med “Spider-Man: Far From Home” indleder en ny fase efter afslutningen med “Avengers: Endgame”.
Det er Marvel-mediet MCU Cosmic, der har talt med en kilde med kendskab til overvejelserne.
Det mest oplagte er en decideret “Deadpool 3”. Her har “X-Men”-cameos tidligere inkluderet Deadpool i et større univers – det samme kan ske med MCU-cameos.
Mere overraskende vil det være med en “Deadpool”-serie på Disney+, som angiveligt også overvejes.
Disney Plus vil i udgangspunktet blive uden r-rating, hvilket kan blive en udfordring for Deadpool og fanbasen, som elsker, at Ryan Reynolds har gjort ham forbudt for børn.
Den tredje mulighed er en gæsteoptræden i “Spider-Man 3”. I “Homecoming” fik Spider-Man selskab af Iron Man – i “Far From Home” bliver det Nick Fury. Det kan blive Deadpools rolle i en kommende “Spider-Man 3”.
Denne tredje mulighed er der belæg for hos Marvel Comics, der siden 2016 har udgivet en Spider-Man/Deadpool-tegneserie.
I første omgang fokuserer Ryan Reynolds dog på et andet Disney-projekt – læs om det her.
#1 Miko86 5 år siden
#2 Mejse 5 år siden
#3 Alex- 5 år siden
#4 Mejse 5 år siden