Victor von Doom får måske en egen MCU-serie på Disney Plus – kan blive central skurk i Marvel Cinematic Universe.
Han har været skurken i de tre “Fantastic Four”-film fra Fox. Men det bliver i første omgang ikke tilfældet for Doctor Doom i MCU, erfarer MCU Cosmic.
Det er endnu et ubekræftet rygte, men Marvel Studios har angiveligt store planer med Doctor Doom som skurk, hvilket betyder, at han ikke bliver skurk i den første MCU-film med Fantastic Four.
I stedet overvejer Marvel at præsentere Doctor Doom ordentligt først – potentielt i en egen MCU-serie til Disney+.
Derfra vil han være klar som modstander for Fantastic Four i en fortsættelse.
Alternative “Fantastic Four”-skurke kan i stedet være navne som Annihilus, Kang, Mole Man eller Galactus.
Noah Hawley har allerede skrevet et manuskript til en “Doctor Doom”-film, som var planlagt af Fox-Marvel – læs om det her.
Men efter Disneys opkøb af Fox er dette projekt ikke længere i aktiv udvikling, selv om idéerne muligvis kan genbruges i en “Doctor Doom”-serie.
#1 Mejse 5 år siden
#2 CaGoDa 5 år siden
#3 HighFlyer15 5 år siden
#4 SublimeKen 5 år siden