Marvel Studios har angiveligt planer om at genintroducere Matt Murdock til MCU i 2021.

Netflix valgte at droppe deres “Defenders”-serier i løbet af 2018, hvorefter rettighederne vendte tilbage til Marvel Television, som siden er blevet ført ind under Marvel Studios.

Marvel kunne dog ikke med det samme benytte Defenders-karakterer som Daredevil, Jessica Jones og The Punisher. Netflix har en karantæne-klausul, der først udløber med udgangen af 2020 – læs om det her.

Nu erfarer Kevin Smith, at Marvel har planer om at aktivere Daredevil ind i Marvel Cinematic Universe fra 2021 – hvilket altså er tilladt:

”Spider-Man har i den nye ‘Spider-Man’-film brug for en advokat,” teaser Kevin Smith til Fatman Beyond.

Således er Peter Parker som bekendt på flugt i kølvandet på slutningen af “Far From Home”, hvor han blev anklaget for at myrde Mysterio.

Senest blev det ellers rygtet, at Jennifer Walters – bedre kendt som She-Hulk – ville agere advokat for Peter Parker, men Kevin Smith mener at vide bedre:

”De bringer Charlie Cox ind som Matt Murdock.”

Dermed tyder det på, at Marvel vil genbruge skuespilleren Charlie Cox i rollen som den blinde advokat Matt Murdock – bedre kendt som Daredevil – som hjælp til Peter Parker i “Spider-Man 3”.

Læs også ‘MCU-plot til “She-Hulk” afsløret – mulig forbindelse til Spider-Man‘.

Charlie Cox har spillet Matt Murdock igennem tre Netflix-sæsoner af “Daredevil” samt “The Defenders”.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 kblood 4 år siden

Kunne godt nok være godt hvis at han forbliver Daredevil :) Så må vi se hvor meget han tager med fra de Netflix serier... nok ikke så meget kunne jeg forestille mig, pga rettigheder og sådan. Kunne nu være lidt fedt hvis de smed nogen penge efter at kunne bygge videre på det Netflix allerede har opbygget, med samme skuespillere osv
Gravatar

#2 sraw rats 4 år siden

Netflix valgte at droppe deres “Defenders”-serier i løbet af 2018??????
Ligemeget hvor mange millioner Netflix smider efter Disney, så ville de stadig få fingeren.
Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 4 år siden

#2 Netflix havde kontrakt på at kunne fortsætte serierne, men det var i sidste ende en dårlig forretning for Netflix at forlænge dem. Disney gav dem ikke 'fingeren', men aktiverer naturligvis nu selv rettighederne.

Læs mere her: https://filmz.dk/marvel-brud-derfor-dropper-netfli...
Gravatar

#4 CaGoDa 4 år siden

og så er det jo kun hulk og Spider-Man som de ikke kan bestemme selv over i Film/serie regi.
Gravatar

#5 lupus 4 år siden

Det vil kunne vække min interesse i at se filmen, hvis de gør det. Var mega skuffet over Spiderman: Far from home. Den var godt nok kedelig, så kan håbe det er rigtigt det rygte.
Gravatar

#6 Skak2000 4 år siden

Spiderman the animated series = MCU 1994

Skriv ny kommentar: