Matt Damon: Ny Bourne-film udkommer i 2016

Matt Damon vender tilbage på det store lærred som agenten Jason Bourne i 2016. Det bekræfter skuespilleren i et interview med E! News.

Se også: Matt Damon vender tilbage som Jason Bourne

”Filmen kommer ud i 2016. Paul Greengrass skal instruere den, det er alt jeg nogensinde har sagt. Jeg havde bare brug for, at han sagde ja til at lave filmen,” siger Matt Damon.

Optagelserne til den endnu unavngivne Bourne-film begynder i følge skuespilleren til næste efterår. Det ligger ikke officielt fast, hvornår filmen får premiere, men flere gætter på, at den overtager pladsen fra den nu udskudte Jeremy Renner “Bourne”-film, der lå til at få premiere den 15. juli 2016.

Damon og Greengrass havde i flere år ellers svoret, at ”Bourne Ultimatum” fra 2007 ville blive den sidste film de lavede sammen om agenten Jason Bourne. Men nu kan fans altså glæde sig til endnu et actionbrag med den hårdtslående agent.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Homer2000 10 år siden

YEEEEEEEEEEES!!!
Gravatar

#2 Nagash 10 år siden

Skal man så ellers glemme alt om den nyeste Bourne-film? Eller vil den fortsætte hvor Renner slap?

Skriv ny kommentar: