ComicBookMovie har opsnappet et rygte om, at Matt Damon er i betragtningen til at påtage sig superhelterollen som Green Arrow i “Super Max”, David Goyers kommende film om den grønklædte bueskytte og kriminalitetsbekæmper.

Goyer skal stå for filmens produktion, mens Justin Marks arbejder på filmens manuskript, der bygger over hans egen originale historie.

“Super Max” begynder som en traditionel superhelt, men historien tager en skarp drejning, da Green Arrows sande identitet bliver afsløret, hvorefter han bliver spærret inde i et specielt superfængsel. Han bliver derfor nødsaget til at foretage et flugtforsøg i samarbejde med de selv samme skurke, som han tidligere fik buret inde.

Det er ikke første gang, at Damon er blevet sat i forbindelse med en superhelterolle. For et par år siden var han angiveligt kandidat til rollen som The Sub Mariner. Warner Bros. er dog ikke kommet med nogle officielle udmeldinger om, hvorvidt Damon skulle være i kortene til rollen som Green Arrow.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 filmz-rasmusg.dk 17 år siden

Matt Damon er da en dygtig skuespiller, men samtidig også røvkedelig i mange af sine film. Jeg var da godt underholdt af Bourne filmene... men ikke umiddelbart pga. Matt Damon..... Matt Damon!!!!

Skriv ny kommentar: