Den amerikanske skuespiller James Garner blev fundet død i sit hjem i Los Angeles lørdag aften. Det skriver hjemmesiden TMZ.com.
Den 86-årige tv- og filmstjerne er bedst kendt for sin rolle som hasardspilleren Maverick i tv-serien af samme navn, der kørte fra 1957 til 1962.
Se også: Skuespilleren Eli Wallach er død
James Garner var en af de første skuespillere, der succesfuldt tog skridtet fra tv til film, og han har medvirket i blandt andet ”Den store flugt”, “Sheriffen tør, hvor andre tøver” og ”Murphy, dit hjerte er i fare”, der indbragte ham en Oscar- og Golden Globe-nominering i 1986.
I 1974 fik han et stort comeback på tv i rollen som privatdetektiv i “Rockford”, og i 1994 spillede han med i filmatiseringen af ”Maverick”, der havde Mel Gibson i hovedrollen som titelfiguren og James Garner i rollen som hans far.
James Garner var gift i 50 år med Lois Clarke, hvilket må siges at være noget af en sjældenhed i Hollywood, og ud over sin hustru efterlader skuespilleren sig to børn.
#1 kennedy 10 år siden
#2 BN 10 år siden
#3 Lars.dk 10 år siden
#4 Mikkel Abel 10 år siden
Men det er selvfølgelig også let at se godt ud når man skal spille op mod David Spade..
#5 Slettet Bruger [4000641853] 10 år siden
#6 holddakæft 10 år siden
#7 Ryder666 10 år siden
#8 IDJFilmz 10 år siden
#9 raylewis 10 år siden
#10 kennedy 10 år siden
http://www.imdb.com/title/tt0106912/?ref_=nm_flmg_...