Den amerikanske skuespiller James Garner blev fundet død i sit hjem i Los Angeles lørdag aften. Det skriver hjemmesiden TMZ.com.

Den 86-årige tv- og filmstjerne er bedst kendt for sin rolle som hasardspilleren Maverick i tv-serien af samme navn, der kørte fra 1957 til 1962.

Se også: Skuespilleren Eli Wallach er død

James Garner var en af de første skuespillere, der succesfuldt tog skridtet fra tv til film, og han har medvirket i blandt andet ”Den store flugt”, “Sheriffen tør, hvor andre tøver” og ”Murphy, dit hjerte er i fare”, der indbragte ham en Oscar- og Golden Globe-nominering i 1986.

I 1974 fik han et stort comeback på tv i rollen som privatdetektiv i “Rockford”, og i 1994 spillede han med i filmatiseringen af ”Maverick”, der havde Mel Gibson i hovedrollen som titelfiguren og James Garner i rollen som hans far.

James Garner var gift i 50 år med Lois Clarke, hvilket må siges at være noget af en sjældenhed i Hollywood, og ud over sin hustru efterlader skuespilleren sig to børn.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Gasivodo 10 år siden

Neeeej, Hvad nu med Space Cowboys 2: Mars in need?
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#12 paideia 10 år siden

Stort tab. Jeg elskede ham i "Great Escape" og "Victor/Victoria".
ODI PROFANVM VVLGVS ET ARCEO

Skriv ny kommentar: