Captain Marvel vil i løbet af Phase 4 blive overhalet som den mest kraftfulde karakter i MCU, siger Kevin Feige.

Før “Captain Marvel” og “Avengers: Endgame” udtalte Marvel-chef Kevin Feige, at Captain Marvel ville blive den med afstand stærkeste karakter i MCU – læs om det her.

Den status bliver dog snart udfordret af Wanda Maximoff, der vil udvikle sig til at blive Scarlet Witch i Disney Plus-serien “Wandavision”, som vil lede direkte frem til MCU-filmen “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”.

Kevin Feige blev ved en Q&A under et besøg på New York Film Academy således spurgt om, hvilken MCU-helt der er den stærkeste. Her er hans svar:

”Det er interessant, hvis man ser på ‘Endgame’, Wanda Maximoff ville have slået Thanos ihjel… Og hvis han ikke havde sagt: ‘Udryd min hær for at få hende væk fra mig’, så tror jeg, at hun havde gjort det,” sagde Feige ifølge Bounding Into Comics.

Det centrale spørgsmål er så, om Wanda i transformationen til Scarlet Witch stadig vil fortsætte med at være en helt i MCU?

Således har der været teorier fremme om, at Phase 4 vil byde på en “House of M”-storyline, der vil gøre Scarlet Witch til skurk.

Læs også ‘Marvel-klassiker kan blive “Avengers: Endgame” for Phase 4: MCU-helt bliver ny skurk‘.

“Wandavision” får premiere i 2020.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 CaGoDa 4 år siden

troede at hun hele tiden har været Scarlett Witch
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden

#1 Wandavision bliver angiveligt første gang, at det navn blive brugt om Wanda.

Skriv ny kommentar: