Marvel Studios har angiveligt overtaget distributions-rettighederne til Hulk og Namor fra Universal Pictures.
Det er som bekendt ikke alle MCU-karakterer, som Marvel Studios har den fulde kontrol over. Spider-Man kontrolleres af Sony Pictures, hvorimod rettighederne til Hulk ligger hos Universal.
Nu erfarer MCU Cosmic, at Marvel Studios muligvis har erhvervet sig de fulde filmrettigheder til Hulk fra Universal Pictures.
Således har Marvel Studios kun haft mulighed for at anvende Hulk som en birolle i MCU-film som “Avengers”-filmene samt “Thor: Ragnarok”.
Marvel har sådan set også kunne producere en solofilm om Hulk, men med udsigt til, at Universal Pictures ville distribuere den og dermed tjene alle pengene på sådan et projekt.
Nu har Marvel altså angiveligt overtaget disse rettigheder fra Universal, som altså i så fald ikke længere ejer Marvel-rettigheder.
Tidligere på året under Tokyo Comic Con udtalte Mark Ruffalo, at der var nyt på vej på netop Hulk:
”Kevin Feige har lige spurgt mig i sidste uge, om jeg har flere idéer til historier om Hulk. Og jeg sagde ja, jeg tror stadig, at der er nogle historier at fortælle. Og han sagde: ‘Hvorfor kommer du ikke forbi og fortæller mig om dem, og så må vi se, om vi kan finde plads til dem i Marvels univers?’,” sagde Ruffalo.
Også Namor-karakteren er angiveligt en del af Universal-aftalen, hvilket baner vejen for den populære Marvel-karakter i MCU.
Namor blev muligvis teaset i “Avengers: Endgame”, hvilket nu kan udvikle sig til en konkret rolle, hvis Universal-aftalen bliver bekræftet.
Læs også ‘“Avengers: Endgame”-teori: Teaser muligvis Namor‘.
Universal-aftalen er endnu ikke officielt bekræftet, men sker det, så er det kun Marvel Studios og Sony Pictures, der ejer filmrettigheder til Marvel-universet.
Tidligere har Disney overtaget 20th Century Fox, der havde rettigheder til Marvel-karakterer som Deadpool, X-Men og Fantastic Four, som nu alle kontrolleres af Marvel Studios.
#1 FelixtheAvenger 4 år siden
#2 HighFlyer15 4 år siden
Og dette er gammel information fra 2019, så gutten som lige pludselig har "insider information" fra en meget "reliable source" finder vidst bare på lidt nyt at smide i den store "rumor mill" og ikke så meget andet.
#3 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#4 CaGoDa 4 år siden
#5 SublimeKen 4 år siden
#6 Ham-her 4 år siden
Ved godt den ikke er den bedste, dog bedre end Ang Lee's Hulk.
Dette lyder som om folk helt har glemt den..